Agnes Sørensen
★ 27. December 1884 - ✝ marts 1947 RIP
Frk. Sørensen undervisteJyderup Realskole 1911-46
Religion, Dansk, Historie, Geografi, Naturhistorie og Regning i Forberedelsesklassen, Dansk, Historie i I Mk. Gymnastik, Håndgerning med Pigerne2


Frk. lærerinde Agnes Sørensen; ★ 27. December 1884 i Fr.værk; Datter af Fabriksbestyrer L.S og Hustru V., f. Andersen. Privat Uddannelse og Kursus; 1. August 1908 Struer Realskole; 1. August 1911 Jyderup Realskole1
Lærerinde Frk. A. Sørensen
Den 1. oktober 1946 tog Frk. Sørensen på grund af sygdom sin afsked efter 35 års virke ved Jyderup Realskole, og i begyndelsen af marts 1947 kom budskabet om at Frk. Sørensen var død i sit hjem i København.
Gennem mange år var Frk. Sørensen en af Jyderup Realskoles trofaste støtter. Hun var en meget energisk og pligtopfyldende lærerinde, hvis arbejde blev stærk påskønnet af de forældre der sendte deres børn i Jyderup Realskole. Frk. Sørensen stillede store krav til sine elever, men kunne gøre det med fuld ret, da hun ikke i mindre grad stillede krav til sig selv og sit arbejde.
Mange gamle elever har med vemod modtaget meddelelsen om Frk. Sørensens død, og vil mindes hende i taknemlighed for, hvad hun har lært dem3


Jyderup Realskoles lærere Hr. Andersen, Frk. Nielsen, Frk. Sørensen og Hr. og Fru Storm Sørensen

fru og hr Storm, frk Nielsen, frk Sørensen, Hr. Andersen5
1950 maj; Jyderup biblioteksforening 25 år jubilæum
I morgen, torsdag, holder Jyderup folkebiblioteksforening sin årlige generalforsamling og fejrer samtidig foreningens 25 års jubilæum ved en lille festlighed på hotel Skarridsø
I efteråret 1924a nedsattes et udvalg bestående af: realskolelærer A. Knudsen, lærerinde frk. Agnes Sørensen, fru Hansigne Kreutzer, boghandler Søvndahl Petersen, sognerådsformand Niels Rasmussen, lærer C.J. Wamberg, tømrermester A. Christiansen, isenkræmmer H. Gylling-Folkmann, skovejer Chr. Jensen, kaptajn W. Dræby, arbejdsmand Ole Jacobsen, Høed og boelsmand Ole Jensen, Tornved, sig for at få oprettet et bibliotek, og med lærer Knudsen som formand blev der gjort et meget energisk arbejde for at hverve medlemmer, og da man i foråret 1925 startede foreningen, var der tegnet 212 medlemmer med et bidrag på 1328 kr.
Centralbiblioteket i Holbæk og omegnes andre lokale biblioteker ydede den nystartede forening en fortrinlig støtte, og såvel staten som Jyderup og Hjembæk-Svinninge ydede en god økonomisk støtte. Bogsamlingens førte lokaler var hos maskinfabrikant Sørensen, og journalist Christoffersen var bibliotekar de første 3 år og gjorde et stort arbejde for foreningen. I 1930 afløstes han af fru Hansigne Kreutzer, og i de sidste 20 år har fruen med stor dygtighed gjort et fortjenstfuldt arbejde for foreningen.
Biblioteket har for tiden lokaler over kommunens gymnastiksal, men flytter ind i nye lokaler i den nye skolebygning så snart den er færdig. Bogsamlingen startede for 25 år siden med 500 bind, i år tæller samlingen 2883 bind, og sidste år har været udlånt 7134 bind, og låneantallet har været 250 voksne og 38 børn, og der er stadig fremgang.
I de 25 år har været 4 formænd, nemlig realskolebestyrer A. Knudsen, overlærer Valdemar Hansen, kaptajn W. Dræby og snedkermester Knud Jensen, sidstnævnte er for tiden formand. Den øvrige bestyrelse består af ingeniør la Cour, isenkræmmer Gylling-Folkmann jun., fru købmand Olesen, lærerinde frk. Mønsted Friis, manufakturhandler Svend Larsen og lærer H. Nielsen samt 2 repræsentanter for sognerådet nemlig Chr. Nielsen og Edvard Rasmussen4
Elever fra Jyderup Realskole 1915
Fra Inga Jørgensen, I. M. Jyderup Realskole, ca. 1915
Tekst på billedet:1915 Frk Sørensen, Inga Kruhøffer og resten af klassen.
6


Kilde:
Kilde 1: Dansk Skole-Stat under redaktion af professor N.A. Larsen, Arthur Jensens Forlag, København 1933-34, Bind 4, side 382
Kilde 2: Jyderup Realskoles årsberetning 1912

Kilde 3: Jyderup Realskoles årsberetning 1947 side 2, maj 1947. Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Kilde 4: Holbæk Amts Venstreblad 10. maj 1950, side 3; Jyderup biblioteksforening 25 år jubilæum
Kilde 5: Fra arkiv.dk - Jyderup B-5074 Jyderup Lokalarkiv, tilladelse til gengivelse af billede 5. oktober 2015
(lidt i tvivl om rækkefølgen af lærerne, formoder det er Storm Sørensen yderst til venstre, sikker på det hr. Andersen yderst til højre. Lærerinderne i midten frk. Sørensen og Nielsen kan være omvendt)
Kilde 6: Billeder fra Arkiv.dk (Inga Kruhøffer f. Jørgensen), tilladelse til gengivelse fra Jyderup Lokalarkiv 14. dec. 2015
Kilde 7: Folketælling: fra http://dis-danmark.dk/a_sub/kip/FTvis_FT.php?art=afsk&amt=9&herred=151&sogn=216&ft=2357 (2015)

Noter:
a) I artiklen fra Holbæk Amts Venstreblad 10. maj 1950, side 3: Jyderup biblioteksforening, står 1934, men det ikke korrekt.

Afskrift af folketælling 1930;
Agnes Sørensen Realskolen, Jyderup, Kvinde 27-12-1884, Frederiksværk, dansk, Ugift, Logerende Lærerinde Realskolen, Jyderup7
Sidst opdateret 14. december 2015
©Jyderup Realskole